mandag den 28. juli 2008

Før du flytter hjemmefra - tænk over dette!

Derudover ser samfundet gerne, at du har et fuldtidsjob. Således at når du omkring 47 år går på folkepension har betalt omkring 5.640.000 mill. i skat, hvis din månedlige skat er på 10.000 kr. om måneden & du starter med dit arbejdsliv, når du er cirka 18 år.

DATA : UDPLUK AF TING DU SKAL RENGØRE

askebægre, bøger, dimser, dippe-dutter, dørtrin, emhætte,
glas-ting, hjørner, komfur, kanter, krummer, toilet, lofter,
lyskranse, læder, lakerede overflader, microovn, møbler,
nå-højder, olielampeglas, prismer, pc-tastatur,

porcelæn, radiatorer, stige-højder, stål-møbler, stofsorter,
gardiner, køleskab, cd´er, TV, pc, spejle, vægge, vasketøj, fugtpletter, metalting, tobaksluft, udsugning, vinduer osv.

DATA : UDPLUK AF DINE RENGØRINGS-REKVISITTER


eddike, brun sæbe, dufte, mr.prober, malerens grundrens,,, klorrens sæbespåner,
sprit, vatpinde, metalpuds, flaskerenser, opvaskemiddel, tandbørste , støvekost,
sølvpuds osv.

DATA : UDPLUK AF DINE PRIVATE JOBBESKRIVELSER


afstøver, opvasker, indsmører, afkalker, kno´fedter, pudser, polerer, støvsugerassistent, gulvvasker, tøjvasker osv.

-Derudover ser samfundet gerne, at du har et fuldtidsjob. Således at når du efter omkring 47 års arbejde går på folkepension har betalt omkring 5.640.000 mill. i skat, hvis din månedlige skat er på 10.000 kr. om måneden & du starter med at arbejde, når du er cirka 18 år.

Hvis du betaler til en fagforening, når du også at betale cirka 676.800 gode danske kroner.

Du når at betale minimum 117.500 kr i forsikrings-policer.

Og 112.800 kr. i medie-licens/tv-licens.

Minimum 200.000 kroner eller meget mere til varme udgiften.

Cirka minimum 2.500.000 mill. i husleje +/-.

Mellem 50.000 kr. til 100.000 kr. til mobil og/eller telefonregningen.

ALT I ALT en regning på 9.516.300 danske kroner på 47 år for rimelig velbetalte job.

Hvis du er mindre bemidlet eller lavtlønnet kan du slet ikke fådet til at hænge sammen.

-Der er måske ikke noget at sige til, at nogle mennesker opgiver at jobbe ved tanken om, at det regnestykke er det svært at se sammenhængen i???



Mælkebøtte-krigen i min have.

Kampen mod mælkebøtterne i min have. Jeg bliver nødt til at bruge FBI - lignende test metoder for at komme disse sejlivede monstre til livs.


DAGBOGS´NOTAT - 15.04.08.....Kampen mellem pest eller kolera!


Hvorfor pokker er mælkebøtter sådan et træls ord, at have i mit ordforråd. De er simpelhen forbundet med pest eller kolera. De dukker altid op på de mest forkerte og trælse steder, især i min græsplæne. Det kan lige gå an, at de dukker op i mine blomster bede. Der kan de luges væk.
------------
Jeg hader når mælkebøtterne dukker op i min græsplæne. Der kan de tages op manuelt med forskellige finurlige haveredskaber og det hjælper ikke et dyt at hive dem op. De kommer lige så hurtig igen.
------------
Nu laver jeg altså en FBI - laboratorie - test i områder i haven. Det her, det gider jeg ikke mere.
------------
SENERE PÅ DAGEN........
Nu har jeg lavet nogle områder i haven til min FBI - laboratorie - test af mælkebøtter.
Et område hvor mælkebøtterne har fået et par dryp af min mands motorolie. Et område hvor mælkebøtterne har fået et par dryp af eddikesyren til min kaffemaskine. Et område hvor mælkebøtterne har fået et dryp ren round upp.
------------
Nu vil jeg fandme se fra dag til dag, over en periode på en uge, om der er en lettere måde at aflive mælkebøtter på, uden jeg altid skal ligge på knæ og føre krig mod disse små sejlivede monstre.

Løjer - Spøjs...!

Sjove og spøjse løjer, vitser, spøjs, vittigheder. Fra dagligdagen. Fra livet. Fra virkelighedens verden. Og meget mere...Der må grines og smiles.

Støttehjulshjælp for skohandlere.

Det ville være godt for fede mennesker, hvis der voksede 2 ben mere ud af kroppen, så kroppen fik lidt støtte-hjuls-hjælp, til at bære kroppen. Det ville være godt for skohandlerne også.

Kropsvarme.
Kropsvarme er noget alle mennesker har brug for. Derfor har Gud gjort menneskene så kompliserede, at de har brug for en person af det modsatte køn. Nogle folk opnår at få prøvet kropsvarme. Gud ske lov for dem. Desværre når nogle folk ikke at få prøvet kropsvarme. Gud være med dem .

Børneelskere.
Børneelskere er voksne, der stadig taler børnesprog.

Partier og foreninger.
Partier er foreninger, hvor man drøfter fremtiden.

Flexure.
Flexure på kommunekontorer og i virksomheder er en dejlig ting for de ansatte. Når de andre medarbejdere er gået hjem fra kontoret, kan medarbejderen der er længere tid på job, skrive breve, telefonere til venner og bekendte, ligge under skrivebordet og sove, indtil flexbrikken skal tages ud. Det hele på kommuners og virksomheders regning. Indklusive lønnen.

Om lege.
Livet er en leg for nogle få mennesker. Resten kan ikke finde ud af at lege.

Giv mennesker love de kan forstå..
Det er så indviklet med love og paragraffer, mennesker ikke kan forstå, når de ikke kan bruges alligevel. Giv mennesker nogle love og paragraffer, der kan bruges, og som mennesker kan forstå.

Om socialrådgivere.
En socialrådgiver er en person der rådgiver socialt. Men hun kan alligevel ikke sætte sig ind i klientens psyke, derfor rådgiver de socialt sjældent rigtigt. Netop derfor bliver der flere og flere problem-klienter. I stedet for at fortælle folk, hvad der er muligt at der kan hjælpes med, skulle socialrådgiverne hellere spørge folk, hvad de selv vil hjælpes med .

Om ferie.
Ferie er noget folk har, for at finde ud af, at det alligevel er dejligt at arbejde. Ellers finder folk ikke ud af, at det ikke er værd at længes efter ferie .

Arbejdsformidlinger og jobcentre.
I gamle dage var jobcentre og arbejdsformidlinger steder, hvor man formidlede arbejde til folket. Det er de ikke mere. Nu er de steder, hvor de formidler løn til de ansatte af trivialarbejde og at holde sig selv igang .

Lidenskabs-optimering - TAK.
Lidenskabsløshed skaber fremmedgjorte og frustrerede mennesker. Alle hjernevridere burde afskaffes. Afskaffes burde også psykiatere, sociale medarbejdere, præster og så videre. I stedet for skal vi have lidenskabsmedarbejdere og lidenskabskurser og så videre eller noget i den stil. Noget som kan fremme og hjælpe mennesker med at finde deres kreativitet og folks pludser og glæden ved at finde en mening. Det giver glade mennesker. Livsglæden kommer af sig selv, når folk begynder at se meningen og "dagene går på raske fjed".

Troen har flyttet bjerge.
Folk skal ikke tro hvad de vil, de skal vide hvad de vil. Troen har flyttet bjerge, det har viden ikke.

Håber der kom et lille bitte smil frem på dine læber?

Cykel kører MC`er ned på Lillebæltsbroen

Dagbogs`notat......Den 23.07.08 cirka klokken 18 sker uheldet med min mands Intruder 1400. Og ca. klokken 19 ringer min mand til mig og siger han ligger på Middelfart sygehus.

Cykel vælter mc´er ned på lillebæltsbroen.


Billeder af uheldet kan ses på http://www.112-fredericia.dk/ec744/ec744.htm under datoen 23.07. Og det ser voldsomt ud med 2 ambulancer, 1 politibil, lægeassistance Falk & redning mv og hele lillebæltsbroen er kø-dannelse. Cyklisten blev kørt til Kolding Sygehus.

Her er en avis-annonce på uheldet:

Cykel-uheld på den gamle Lillebæltsbro
24. jul. 2008 15.53 Middelfart

Et møde mellem to cyklister på den gamle Lillebæltsbro endte med et trafikuheld onsdag. De to cyklister kørte sammen, da de skulle passere hinanden. Resultatet af det sammenstød var ganske uheldigt, for den ene cyklist røg ud på vejen - og blev påkørt af en motorcykel. Cyklisten blev efter uheldet kørt til sygehuset og behandlet for flere brud.

Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi.
Skrevet af: Andreas Munk.

Min mand kommer kørende på lillebæltsbroen på biken med omkring 60 km. i timen. Bliver slået bevistløs da biken vælter. Da han begynder at komme til sig selv er han omgivet af redningsfolk og lægeassistance. Så han har altså ikke hørt udrykningskøretøjerne under bevistløsheden. Han får spurgt hvad der er sket og får fortalt om cykelsammenstødet, hvoraf en af cyklerne med cyklisten på fræser ud fra cykelstien på lillebæltsbroen helt ud på vejbanen og bliver ramt af min mand på hans elskede motorcykel.

Min mand erindrer stadig ikke noget om uheldet og han kommer sandsynligvis heller ikke til det. Han taler indimellem om det ufattelige i at en cyklist kan køre fra cykelstien mellem de store jernbjælker, ned af den høje fortovskant, direkte ud på kørebanen i det split sekund han sandsynligvis kommer på motorcyklen, hvorved sammenstødet bliver uundgåeligt.

Jeg forstår det heller ikke. Men jeg har set min mands styrthjelm. Hele viseret er totalt ridset og han kommer aldrig til at se ud af viseret igen på grund af ridserne. Motorcykeljakkens højre albuebeskytter har nok reddet min mand fra en knust albue, idet jakkens albue er flosset i stykker så man kan se albuebeskytteren.

Bukserne har nok reddet min mand fra et knust knæ, idet knæbeskytteren på højre knæ er revet i stykker 3 steder så man kan se knæbeskytteren. Under buksens højre knæ er buksebenet flænget flere steder, hvoraf en bukseflænge er revet ca 25 cm. Han havde heldigvis kørehandsker på.

Min mand har plastre, store og små, masser af steder. Ved albue, ved knæ, på knoer, på arme. Han har helt sikker trykket nogle ribben, idet han ikke kan bevæge højre side af kroppen uden store smerteudbrud og han sidder op og sover. Han er mørbanket i hele hans legeme fra isse til tå. Og har et blåt højre øje. Og så alt det løse medsmå rifter rundt omkring på legemet.

Vi har selvfølge ondt af cyklisten, da vi kan se i avis udklippet at han fik flere brud. Men han havde jo nok cykelrytter beklædning på og det yder jo ikke samme beskyttelse som min mands motorcykel-beklædning. Og cykelrytterens cykel er jo nærmest kvast som jeg kan se fra ulykkesbillederne på http://www.112-fredericia.dk/ec744/ec744.htm.

Jeg gad vist hvor stærkt cykelrytteren kørte i kilometer i timen, når uheldet kunne gå så galt at det skulle involvere min mand helt ude på vejbanen. Jeg ser tit cykelryttere, de er jo alle steder efterhånden og de kører til. Nogle gange 50 -60 kilometer i timen på cykelstier, hvor der er børn og gamle damer, handicapcykler og motoriserede handicap-knallerter på tre og fire hjul.

For et par år siden slap jeg heldig ud af et næsten cykelsammenstød med en sådan fræsende cykelrytter på en cykelsti. Jeg kommer fredelig cyklende og skal svinge til højre (er af den gamle skole hvor det er indlært), derfor rækker jeg armen mod højre og kigger mig tilbage. Ingen biler og ingen cykler og jeg begynder ad dreje mod højre og vil cykle over vejen. Så lyder der den lyd hvor en cykel bremser hvinende op bag mig og jeg kigger bagud. En cykelrytter kommer imod mig i fuld fart mens han bremser så hård at hans baghjul kører sidelæns og han nærmer sig mig så hastigt at jeg begynder at stoppe min cykel. Han får stoppet sin cykelrytter-cykel 30-40 centimeter fra min cykel. Vi talte kort sammen, han havde ikke set mig??????

I morgen den 25. skal jeg have skiftet alle min mands plastre og have renset dem og give ham nye plastre på, hvor det er nødvendigt. Han bløder og væsker stadig, kan jeg se på sygehusplastrene, idet en del af dem er gennemvædede. Lige nu kan jeg se at han sover rigtig godt for en gangs skyld med hans mørbankede smertefulde krop. Men jeg havde også skaffet et par morfinpiller til de næste par nætter, så han kunne få lidt nattero uden at føle smerte.

Jeg er taknemmelig for at min mand slap så billigt omkring uheldet, selv om han var slået bevistløs, og selv om han er smerteplaget og mørbanket og sover meget endnu. Det har jo også været et voldsomt chok for hans krop. det kunne have gået grueligt galt - men det gjorde det heldigvis ikke.

I dag har jeg ringet til vores forsikring.

I morgen skal jeg finde ud af hvor mortorcyklen skal repareres, den står hos det redningsfirma der hentede biken, jeg har fået adresse og telefonnummer af politiet.

Sidde-Dvaske sygdommen - eller - ...

Vi mennesker gør ikke altid vores drømme og fantasier til virkelighed. De tanker vi tænker dagligt, over hvad vi gerne vil og vil præstere. For det går jo meget godt alligevel...Klummen!

Sidde-Dvaske sygdommen - eller - Entuiasmen der blev væk.

Fejlkodning.
Vi bliver født som babyer. Vi lærer at kravle før vi kan gå. Vi kæmper og leger os igennem barndomstiden, for at blive voksne. Når vi så bliver voksne, sker der en fejlkodning for en del af menneskene. De bliver sidde-dvaske syge. Eller skal det siges med Fy ord, så sidder folk sig til sidde-dvaske sygdomme.
- - - - - - - - - - - - -
Det skal ikke forståes således, at mennesker pludselig sidder sig syge og dvaske. NEJ, det foregår over en årrække på 10 til 25 år. Folk præsterer præcis kun lige det mennesker skal yde eller lave i arbejdslivet, i familielivet og i fritiden med mere. Præstationerne kan være noget med at sidde ned. For eksempel hygge-kaffe-pauser, fjernsyns-pauser, internet-pauser, slappe-af-pauser, ose-indkøbs-pauser, med videre. Altså præcis pauser uden den store bevægelse og motion. Der spises lidt ekstra her og der også uden den store bevægelse og kondi-tion.
- - - - - - - - - - - - -
Efter en årrække på 10 til 25 år med denne levemåde er ens muskler blevet noget slappere og folks fedtdepoter er udvidet i væsentlig omfang. Der fåes ofte lidt småskavanker af følgesygdomme som for eksempel, større ømhed ved kraftpræstationer som medhjælp ved en flytning eller havearbejde. Eller ondt i fødderne ved længere gåture eller blodtryksforhøjelse, måske blodpropper, mave eller tarmsygdomme og mange andre skavanker. Alt sammen nogen små sygdomme der kan forekomme, når blodet ikke bliver iltet ved regelmæssig bevægelse.
- - - - - - - - - - - - -
Siddesyge og dvaskesygdomme.
Så ligepludselig får og har mennesket disse skavanker, som de får af siddesyge og dvaskesygdomme. Og entuiasmen, hvor er den henne, den er borte med blæsten. Sidde-dvaske sygen er en fejlkodning, der har foregået over mange år. Uden ungdommens entuiasme, hvor du lige ville ´et eller andet` og ´dit og dat´!

- - - - - - - - - - - - -
Kondi, motion og kost.
Efter 10 til 25 år begynder du at få ømhed her og der eller du bliver hurtigere træt, hvis du skal præstere noget ud over det minimum du ellers laver og præsterer til daglig og i din faglige levemåde. Så er det pludselig at folk begynder, at tænke på motion, og slank-ning og kost og mange andre muligheder. Nogle mennesker starter derfor med kondi, eller slank-ning eller kost omlægning og andre metoder.
- - - - - - - - - - - - -
Alle disse afledningsmanøvrer bliver for mange personers vedkommende, blot et spild af deres egne resourcer, da disse kortvarige afledningsmanøvrer virker som rygestopkurser. Det er uholdbart i længden og derfor holder kampgeisten oftest mellem 2 til 6 til 11 uger. Herefter er både folks tanker og u-entuiastiske levemåde tilbage på det gamle spor. De gør kun lige det mennesker skal gøre og ikke en døjt mere.
- - - - - - - - - - - - -
For det går jo meget godt alligevel.
Folk ved godt, at der skal ´andre boller på suppen´. Vi mennesker ved det godt. Men vi gør det ikke. Vi gør ikke altid vores drømme og fantasier til virkelighed. De tanker, som vi tænker til daglig, over hvad vi gerne vil og vil præstere, for at få tilsvarende modydelser og goder fra vores drømme og fantasier. Vi gør som en forhenværende statsminister Poul Schlütter. Vi fejer entuiasmen og andet ind under gulvtæppet.

- - - - - - - - - - - - -
FOR DET GÅR JO MEGET GODT ALLIGEVEL!



Med kniven for struben. -Klumme

Klumme....Se det er underholdning i rend mig i røven mentaliteter og stærke personligheder der har gjort en forskel i Danmarks samfund! -Tankeeksperimenter.



Kniven for struben - eller samfund find jer i "hvad som helst". -Klummen!



Om at gå i spåner - eller at samarbejde.

Jeg er vild med at se "Kniven for struben" på TV. Jeg ser ikke meget serielt i ´skrammelkassen`. Det er for ensporet ensformigt for min mentalitet. Der sker noget og ingenting. Men med ´Kniven for struben` er det omvendt. Der sker ingenting eller ingen nytænkning i restauranterne og så sker der noget når Bo ankommer.



Ofte har udsendelsen ind i mellem en eller flere sjove finesser, af både de dårlige og de gode. Nogle af restauratørerne er noget ensporet af attitude. Andre giver den en arbejdsmæssigt drive opad og vil gerne prøve noget nyt.



Jeg kan ´sku` godt se, at hvis jeg havde en restaurant og havde 100 retter fødelignende retter på menukortet og fik 100 gæster og de bestilte 100 forskellige menuretter. -Ja, så må selv de bedste og flittigste køkkenfolk gå i spåner.



Men i ´Kniven for struben, handler det jo også blandt andet om samarbejde og en slags ledelse i fællesskab på de (arbejds) pladser folk nu engang skal bestride.



Sammensætning af forskellige personlighedstyper?

Bo er ubestridt min helt............................................................... !



Jeg kunne godt se Bo i rollen i andre genrer, men med et islæt som med Kniven for struben, for eksempel med ballademager mentaliteter. Jeg kunne se for mig en udsendelse med Bo og visse andre personligheder, der på en måde er lidt bramfri og absolut ikke af de forsigtige typer.

For eksempel Skuespiller Erik Clausen. Foredragsholder Lotte Heise. Skuespiller Lisbeth Dahl. Bokser Anita Christensen. Bibelforkynderen Moses. Og så selvfølgelig Kokken og Sergenten Bo Beck. Alt i alt stærke personligheder. Der har lidt ærlighed og kærlighed og hjælpsomhed og andet til deres medmennesker.



Personligheder der er værdige og rare at være sammen med. Tilsæt så et hold ego nørd manipulerende unge mennesker eller mennesker i 45-års alderen, der har fået lov til at udleve deres magtmanipulerende ego udskejelser fra de var unge til 45-års alderen. En dejlig sammenbragt coktail, med dejlige prøvelser fra og til begge hold. -SE det er underholdning så det basker udi konflikter.



Nytænkning og afprøvelse af individuelle personligheds-grænser!

De unge kunne så prøve at passe forskellige arbejdsområder i restaurant. Prøve bibelforkyndelse og talegaver af. Prøve at være oppasser på teater eller lignende. De unge utilpassede vil jo så gerne protestere og ved for eksempel bibelforkynding, får de jo lov til at holde taler.



SE DET ER UNDERHOLDNING I REND MIG I RØVEN MENTALITETER OG STÆRKE PERSONLIGHEDER DER HAR GJORT EN FORSKEL I DANMARKS SAMFUND!







søndag den 27. juli 2008

Om Gud i meget gamle dage!

I meget gamle dage, dengang Gud slet ikke fandtes, var der næsten ingenting, der var forbudt. Der var ingen love, regler, vedtægter og paragraffer. Børn måtte være med de voksne på arbejde. -Novelle.



"LUKKER FOLK ØRERNE FOR DE MANIPULERENDE "SNAKKERIER"



GUD MÅ FORLÆNGE SIDEN HAVE OPGIVET MENNESKENE!















I meget gamle dage, dengang Gud slet ikke fandtes, var der næsten ingenting, der var forbudt. Der var ingen love, regler, vedtægter og paragraffer. Børn måtte være med de voksne på arbejde, og mødrene måtte være sammen med deres børn hele dagen lang. Mændene var glade for deres kone og børn, og passede godt på dem og sørgede for, at de fik mad og en lille hytte at bo sammen i. Fordi mændene passede godt på deres kone og børn, elskede konen sin mand højt og der var aldrig nogen der skændtes og blev skilt.



~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~



Nu må du huske på, at dengang Gud slet ikke fandtes, var der ikke noget der hed kirker eller religion eller politikere. De "kredse" med religion og kirker og politikere er sommetider noget svært noget at forstå, og folk kan let lade sig narre af en masse manipulerende "snakkerier". Menneskerne havde det faktisk dejligere dengang religionen og kirkerne og politikerne ikke fandtes.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

I dag har de mægtig store problemer med at finde ud af, hvad der er den rigtige Gud. Både for dem selv og resten af landets befolkning. Nogen mennesker tror slet ikke på Gud og nogen mennesker tror de er Gud. Og nogen mennesker slår endda hinanden ihjel og kan ikke leve sammen som naboer, bare fordi de ikke kan enes om, hvis Gud eller mening der er den rigtige.









Til mine børn - digtet i aldrig fik!

Børn spreder solskin hvor de kommer frem. Børn er der ingen der kan eje, men hvad med dig selv. Kan du ejes? -Digt.

I SPREDER SOLSKIND HVOR I KOMMER FREM!

I er mit kæreste eje, det smukkeste der er hændt mig.
I gjorde mit liv til at døje. Desværre ligger jeg snart lig´.

Nu går i jeres egne veje, jeg forstår jer meget vel.
Jer, er der ingen der kan eje, men hvad med mig selv.

I mit liv er jeg halvvejs og kvinde, mit inderste er ved at springe over.
Efter jer, hvem skal mine følelser vinde, de er for mange, findes der en der vover.

Jeg har så usigeligt meget at gi´..., grusomt er det, ikke at få det ud.
Jeg føler mig fuldstændig som en si´, det minder meget om regn og slud.

Der er meget mere til mig, jeg ved det, det var smukt, jeg har taget min tørn.
Hvornår kommer der noget til mig igen, - tanken giver mig sved, -hvem var i!

Udlændingestyrelsen, Dolly Parton, ectera.

Min lille øvelse udi kunsten at digte vittigheder; Sandfærdige beretninger fra hverdagen og verden. Håber der kommer et lille smil frem på dine læber.



Muharrem: "Hvordan kommer man ind i Udlændinge-Styrrelsen?"
Abdullah: "Bliver Integrations-minister."
~ ~ ~
Griseungen til sangerinden Dolly Parton:
"Må jeg patte hos dig i dag?"
~ ~ ~
I et mørkt køkkenskab står madolien og eddikeflasken:
Solsikke-olien til eddikeflasken: "Jeg er så olieret i dag.
Hvorfor er du så sur?"
~ ~ ~
1. solsort: "Der er ingen bær på det her træ."
2. solsort: "Så skid da på det."
~ ~ ~
Spisebordet til stolen: "Jeg er så træt, jeg skal altid stå op."
Stolen til spisebordet: "Jeg er stiv i fineren af altid at stå under dig."
~ ~ ~
1. flugtfange: "Vi slap sku` fra Horserød Statsfængsel, makker."
2. flugtfange: "Ja, det er fængslende."
~ ~ ~
Vagabond 1: "Jeg er blevet til noget stort."
Vagabond 2: "Hvad da?"
Vagabond 1: "Et kæmpestort fjols."
~ ~ ~
Stan: "Hvad sagde bæveren til egetræet?"
Jan: "Det var hyggeligt at gnave dig."
(Af gyserforfatteren Stephen King fra hans college-tid).
~ ~ ~
1. beatnik: "Hvordan kommer man til Carnegie Hall?"
2. beatnik: "Øver sig, mand, øver sig."
(Af gyserforfatteren Stephen King fra hans college-tid).
~ ~ ~
Den store skorsten til den lille: Er du ikke for lille til at ryge?
(mimsemig/blogger)
~ ~ ~
Den ene væg til den anden: Vi mødes på hjørnet!
(mimsemig/blogger)
~ ~ ~

Hjernespind og fortællinger

Om menneskelige sindsstemninger og underfundige tænkemåder og sjove livsindstillinger. Og meget mere...



Frigiditet og impotens. En enlig tjener nok til at forsørge sig selv. Betale husleje, mad, TV, fagforening og så videre. Et par tjener nok til, når konen bliver delvis frigid, at manden kan købe pornoblade. Eller når manden bliver delvis impotent, at konen kan ùdstafere sig` som en teenager.


Interessen. Man "strider" bedst, der hvor interessen den er størst.


Børns udvælgelse af partner. Kvinder der bliver svigermødre ved ikke, at deres børn bevist udvælger sig en partner, de ikke kan lide.


Rejseri´er. I gamle dage, var det at komme ud at rejse, kun for få de privilegerede. I dag rejser næsten alle folk hverdag, -til og fra arbejde!


Storforbrugere af håndklæder. På et badeværelse hang følgende PLAKAT: Kære Børn! -Bare brug 7 håndklæder, hver gang i er i bad. Tre til at stå på og fire til at tørre jer i. Knus fra mor - hun har humor - fremover vaskes der kun - 1 håndklæde om ugen per ´næse´.


Rastepladser. Lejligheder er en rasteplads, hvor mennesker kommer og går.


Som vinden blæser. Når man endelig træffer en mand, der forstår at gøre en lidenskabelig. Er han som vinden blæser. VÆK.


De korte kendinge.

Livet er ikke en glæde (for alle).

Gammel kærlighed ruster.

Lediggang er ikke roden til alt ondt.

Stol ikke på alt hvad du har kært.

I østen stiger solen op, hvis bare jeg var der!

Livet har to sider, en udvendig og en indvendig.


Centimetermåls IQ. Livet er som et centimetermål, alt mellem 2 og 149, er det vi tror vi gør, kun få mennesker kender nummer 1 og nummer 150, det vi faktisk gør!


Ingen penge. Te er noget man drikker i et anfald af depression eller når man ingen penge har!


Logisk. Matematik er for logisk tænkende mennesker. -Er livet også det?


Kort der dur`. Mennesker skal have kørekort, jagtkort, fiskekort, dankort, togkort, sundhedskort, aidskort, hvornår skal man have uddannelses-kort til at må have børn og hunde?


Kan vi få en folkeminister. Ifølge Platon: er en statsminister en minister for staten, ikke for folket. Gad vide om det er utopi at få en folkeminister!


Fremmedgjort. Folk har det bedst, hvis de er frustreret fremmedgjort eller fremmedgjort frustreret.


Følelser. Følelser er et mærkeligt ord. Bruger man dem har man for mange. Og bruger man dem ikke har man for lidt.

Trivelige koner. Sukkerskåle er for trivelige koner. De sukker og sukker over at de ligner `krukker`.

Frigide kvinder eller..... Kvinder der er frigide er gift med mænd, der har "evig ret". Når disse frigide kvinder bliver skilt, så ve´ de mænd, der skal overtage disse pludselige overaktive seksuelle kvinder.

lørdag den 26. juli 2008

Den finurlige skiltetekst - en frækkert`

Mand mødte kvinde på en cykeltur. Så skete der en finurlig frækkert. Læs om afslutningen eller seværdigheden der ankom 9 måneder senere.






søndag den 20. juli 2008

Sygehusventetider og historien om Sørine Sølle`sen......

Bogens indhold omfatter bl.a. Ny struktur i offentlige afdelinger og deres dræbende ventetider. Sagsgange og papir - ventetiderne. Samt behandlingen af et sygt menneske. Sygehusventetider. Og meget mere...Artikel sammensat til bogform.

* *

BREVENE- GØRES FOLK PSYKOTISKE BEVIDST FRA

OFFENTLIGE INSTITUTIONER!

VENTETIDSBREVENE-OPLAGRES DE I SAHARA?





OG





HISTORIEN OM SØRINE SØLLE`SEN!





* * SØRINE SØLLE´SEN HVOR*HVAD*HVORNÅR*HVORDAN???





Bogens indhold omfatter:

  • Ny struktur i offentlige afdelinger og deres dræbende ventetider.


  • Sagsgange og papir - ventetiderne.


  • Samt behandlingen af et sygt menneske.
Sørine´s virkeligheds - opfattelse af hendes pensionssag.

Sørine søgte i februar 2007 om forhøjelse af sin førtidspension. Det har været en meget langsommelig affære, hvor der det meste af tiden er foregået ingenting eller ventetidsbrevs - positionering eller depotopbevaring af hendes sag, om sine nye sygdomsskader, oveni den eksisterende sygdom. Samt forglemmelse af hendes sag hos en sagsbehandler på barselsorlov, og et gips der skulle af men blev glemt i forvirringen under en sygehussammenlægning, samt 9 måneder mere tvangsindlagt i hjemmet på grund af at en fsysioterapeut havde skrevet en erklæring om, at han formodede, at Sørine kom til at cykle igen og hun fik derfor et afslag på 2 støttehjul til sin cykel. 9 måneder senere, anden gang hun søgte, fik hun endda en trehjulet cykel, en krykke til aflastning og et forhøjet toiletbræt.

----------

Sørine medsender nogle skrivelser som belyser det meste af hendes prøvelser før og under og efter ansøgningen af pensionsforhøjelsen. Skrivelserne er følgende:

----------


  • Du får lige historien om Sørine Sølle´sen.


  • Brevet om ny struktur i arbejdsmarkedafdelingen fra hendes hjemkommune


  • Brevet omkring en ubrugt eller ubrugelig trehjulet cykel


  • Gipset som blev glemt står i historien om Sørine Sølle´sen på side 7;På grund af sygehussammenlægning og nedlukning af afdeling


  • Brevet til Kolding sygehus på grund af at hendes benskade ikke kunne klare transporten og den lange pendlertur

Sørine tænker på; hvad det egentligt betyder med retsikkerhedslovens § 3, stk 2??

----------

Hun tænker også på om hun ikke snart kan få besked omkring om pensionsforhøjelsen bliver et ja eller nej ?? Også med hensyn til og på grund af alle de andre prøvelser hun har været udsat for, med glemt gipsaftagning, socialrådgiver barselsvikariat aspirant forglemmelsen, udsættelse af støttehjul på grund af ordet "formoder", og pendler turen på 6 ½ time med en benskade der ikke kunne magte rejseriet og meget mere. Og som det seneste brevet om ny struktur i arbejdmarkedsafdelingen.

----------

Det er nu bare Sørines ønske, at andre mennesker må læse hendes bog-artikler og brevskrivelserne af hendes virkelighedsopfattelse af sagen, så hun da ved, at andre mennesker også ved, at der er de mennesker, der får flere prøvelser ud af sygdomme og skader end andre, udover ventetider med mere.

----------

Med venlig Hilsen



Sørine Sølle´sen

RetsikkerhedslovsForglemmelsesVej 1001

1004 LovManipulationsØrkenby



DET HANDLER OM BREVENE- GØRES FOLK PSYKOTISKE BEVIDST FRA OFFENTLIGE INSTITUTIONER!



* * LILLE FREGNEDE SØRINESOM DE "PINTE"





Sørine synes at det handler om brevene og tænker på, om det offentlige system er ude af stand til at tænke selv? Mon der ikke er nogen personer i det offentlige regi og system, der er i stand til at tage stilling og standpunkt til sagsforløb selvstændigt? Har ansatte i offentlige institutioner aktier i kommuner. Nå, men det skulle jo handle om brevene. Brevpuklerne fra kommuner og offentlige myndigheder, som gør postbudenes 2 cykeltasker robustere og tungere! Hun forstår ikke hvorfor de kaldes ”offentlige myndigheder”? Personlig kan hun ikke se meget ”myndighed” i en hel del af det der foretages. Ihvertilfælde ikke når det drejer sig om deres ”brevskriverier og brevpukler” som de jo ikke engang selv magter at læse sig igennem.



DU FÅR LIGE HISTORIEN OM SØRINE SØLLESEN.



* * ZOOLOGISK HAVEKULTUR



Sørine Søllesen henvender sig på kommunekontoret i sin hjemkommune i Fredericia, i februar 2007. Hun har fået førtidspension siden 1998. Hun fik dengang tilkendt pensionen, fordi hun havde været mere eller mindre syg i over 10 år. Nogle gange lidt alvorligere end andre gange, men så meget at hun var på sygehus en hel del gange. Derfor kunne hun ikke passe sit arbejde særlig godt, og kræfterne blev mindre og mindre og sygdommen blev mere og mere dominerende.

----------

I februar 2007, henvender Sørine Sølle´sen sig på kommunekontoret for at søge om en højere pension, fordi hun har faldet et par gange det sidste års tid. Faldene indebar et knust knæ ved første fald, hvilket indebar nogle operationer. Ved andet fald brækkede Sørine skinnebenet, på samme ben. Hun taler med en socialrådgiver ved navn Agnete, som sætter sagen i gang. Sørine henvender sig for at søge højere pension, fordi hun har fået benskaderne oveni hendes oprindelige sygdom, så der er stødt mere handicap til hendes dominerende sygdom.


----------

Og Sørine synes at benskaderne indskrænker hendes levemåde og livsvilkår til daglige smerter, besvær med at gå, forkert gågang, hvilket bevirker at hun ofte oveni får rygsmerter, ondt i hælpudderne når hun går. Når hun overanstrenger sig får hun utrolige smerter og må spise smertestillende og når hun ikke laver noget får hun også en anden slags smerter, som dårlig blodforsyning i benene, kramper, med videre. Alt dette sammen med den sygdom hun slås med i forvejen, synes Sørine, gør livet meget anstrengende, idet det efter benskaderne, er blevet utroligt meget vanskeligt for hende at passe hjemmet. På grund af benskaderne har hun også fået en trehjulet cykel, en krykke til aflastning når hun går og et forhøjet toiletbræt. Samt et rengøringsfirma med tilskud, der kommer et par gange om måneden og gør rent.


----------

Socialrådgiver Agnete sætter den nye pensionssag i gang i februar 2007. Sørine ringer et par gange til Agnete, som ikke har nyt i pensionssagen. Omkring sommeren 2007 har Agnete så meget nyt at kommunens lægekonsulent har set på sagen og Sørine skal arbejdsprøves for at se om hun er uarbejdsdygtig i ethvert erhverv. Hun modtager kort efter en skrivelse fra Agnete, at sagen er overgået til visitationen for arbejdsprøvning og hun vil høre fra dem, når de kan modtage hende.


----------

Der går en tre måneder og Sørine Sølle´sen hører ingenting og bliver bange for at hun er gået i ”glemmebogen”. Derfor begynder hun at ringe til arbejdsprøvnings-visitationen og de tager aldrig telefonen. Så ringer hun til Social og sundhedsdirektøren og hun vil undersøge sagen. Efter en tre uger kommer der faktisk lidt "fut" i sagen, da hun bliver ringet op fra arbejdsprøvnings –visitationen. Men det blev da jul inden Sørine kom i gang med arbejdsprøvningen, som skulle vare 13 uger.

----------

Hun skulle starte med to timer om dagen 4 dage om ugen. Da hun ikke magtede at cykle på grund af knæet og andet ville hun blive afhentet og hjemtransporteret med brand og redning. Så gik det dårligere og hun kom ned på en time fire dage om ugen. Og så kom hun ned på en time tre dage om ugen. 7 uger henne i forløbet med arbejdsprøvningen skal arbejdsprøvningen stoppes fordi det belaster Sørine for meget med den domiminerende sygdom hun havde før benskaderne stødte til. Hun har nogle spørgsmål som arbejdsprøvnings-visitationen ikke kan svare på og hun skal derfor mødes med en socialrådgiver eller skal kontaktes telefonisk af denne.


----------

Så får hun brev fra kommunen at ældre og handicapafdelingen er nedlagt og det nye socialfaglige team overtager sagen og hun vil høre fra dem senest om 3 måneder og hvis de ikke var kommet til hendes sag på det tidspunkt ville hun få yderligere besked på hvornår hun så kom i betragtning. Sørine føler sig håbløs fortabt og indser at svarene fra en socialrådgiver ifølge aftalen med arbejdsprøvnings-visitationen og stoppet med arbejdsprøvningen kan hun godt glemme alt om, så hun beslutter at gennemføre den til den bitre ende. Og er der manglende kræfter må hun melde sig syg eller ligge på den gæsteseng på arbejdsprøvningsstedet der er stillet til rådighed til hende når hun er dårlig eller har smerter. Så kommer Sørine ned på 1 time i 2 dage om ugen. Det var Sørine Sølle´sens CV fremtil nu, hvor hun har tre uger tilbage af prøvningen, som jo skulle have været stoppet.






DET HANDLER OM BREVENE- DER GØR FOLK PSYKOTISKE!



* * ARBEJDER "FY & BI"PÅ KOMMUNEN?

Det handler om brevene, der gør folk psykotiske. Hvornår det næste ventetidsbrev i stakken kan ekspederes videre til næste ventetidsbrev som så ekspederes tilbage til ventetidsbrev, som ekspederes frem og tilbage og frem og tilbage og tilbage og frem og så videre, indtil der rent faktisk er et kvikt hoved der ikke kan finde på mere klienten skal gennemgå eller lægeundersøges for og så videre.

----------

Sørines socialrådgiver Agnete sender første ventetidsbrev til lægekonsulenten og efter 4 til 5 måneder sender lægekonsulenten meddelelse tilbage til Agnete med besked om arbejdsprøvningen. Herefter sker der ingenting og omkring oktober/november begynder Sørine at ringe til arbejdsprøvnings –visitationen, men de tager aldrig telefonen og de ringer heller ikke tilbage til Sørine som har indtalt navn og telefonnummer i deres automatiske telefonsvarer. Så ringer Sørine til socialdirektøren og efter en tre uger´s tid ringer de til Sørine fra arbejdsprøvnings – visitationen, der går godt nok nogle uger, så kom hun til samtalemøde.


----------

Der var også fremmødt en socialrådgiver fra kommunen. Det viste sig at Agnete havde barselsorlov, så Sørines sag lå ligesom i barselsorlovs-ventetidsposition, men den var ”gravet” frem. Sørine tænker på dengang hun lå med skinnebensgipset og Fredericia –Kolding Sygehuse blev sammenlagt 1.april 2006, der var hun også i sygehus-ventetidsposion, fordi hun havde fået gipset på på Fredericia Sygehus og da hun skulle have det af igen skulle det foregå på Kolding Sygehus, men der ville blive skrevet efter hende.

----------

Sørine tænker at ”ville” er død, da der ikke blev skrevet efter hende fra Kolding Sygehus og da hun havde gået et par dage over tiden med skinnebensgipset og ingen havde skrevet efter hende, begynder hun at ringe rundt. Hun ringer til Kolding Sygehus som beder hende ringe til Fredericia Sygehus. Hun ringer til Fredericia Sygehus som beder hende ringe til Kolding Sygehus. Hun ringer til Kolding Sygehus som beder hende ringe til Fredericia Sygehus.


----------

Sådan bliver hun ved med at ringe til det ene og det andet sygehus. Hun husker ikke hvor mange gange hun ringer til det ene og det andet og ene og andet sygehus om hun ringer fem gange eller otte gange i alt, for da er hendes dominerende sygdom trådt i kraft og hun bliver ligesom dement. Så på et tidspunkt er der en kvik sygeplejerske på et af hospitalerne der vil finde ud af sagen. Hun fandt ud af det og ringede til Sørine og fortalte, at de slet ikke havde fået hendes papirer sendt med til Kolding fra Fredericia, da de lukkede ortopædkirurgisk afdeling i Fredericia.

----------

Men Sørine fik en hastetid telefonisk til to dage senere da hun jo ikke kunne vente på brev ville de tage hende indimellem alle de andre tider om to dage, gipset skulle jo af, så Sørine kunne komme videre med sin genoptræning fra benskaden før denne skade.

Sørines barselorlovs-ventetidsposions sag er nu igangsat og der bliver aftalt hvad hun skal arbejde med, og hvorhenne og også det tidsmæssige antal timer og dage i de 13 uger. Og da det knuste reparerede knæ jo ville have opbrugt sin arbejdsprøvningskvote hvis hun skulle cykle til arbejdsstedet får hun transport til og fra arbejdsstedetstedet.






SAGSGANGE OG VENTETIDSBREVENE!




* * FRU SØLLE`SEN MISTER FØLEL`SEN

Som Sørine ser det sender socialrådgiver Agnete´s afløser for barselsorlovsaspiranten brev til arbejdsprøvnings-visitatonen, som er nødsaget til at sende brev tilbage til Agnetes´s afløser som er nødt til at have ventetid hos socialrådgiveren (Agnete´s afløser). Denne nye socialrådgiver er jo nødt til at sende ventetidsbrev tilbage til arbejdsprøvnings-visitationen, hvornår hun kan komme til et møde med visitationen og Sørine. Så sender visitationen brev til Sørine (som er klient ikke patient, sådan føler hun ihvertilfælde), som så har ventetid på at de tre kan finde tid i kalenderen og kan mødes.

----------

Derfra sender arbejdsprøvnings-visitationen brev til ventetid på arbejdsstedet hvor Sørine skal arbejdsprøves. Arbejdspladsen skal så finde tid til et møde på arbejdsstedet, hvor også arbejdsprøvnings-visitationen og Sørine skal have møde med arbejdsstedet. Arbejdspladsen sender så ventetidsbrev tilbage til arbejdsprøvnings-visitationen og Sørine modtager eeeendelig et brev om mødet på arbejdspladsen, hvor hun skal i arbejdsprøvning i 13 uger.


----------

Sørine forstår ikke alt det med brevene og føler at det handler om ventetidsbrevene, hvornår det næste ventetidsbrev ”i stakken” kan ekspederes videre af en der kan finde et tidspunkt i sin kalender til det næste ventetidsbrev og så videre, og så videre, og så videre.





BEHANDLINGEN AF ET SYGT MENNESKE!





* * EDEN`S HAVE ER "EN SAGA BLOT"

Så får Sørine et stort chok da hun modtager et brev fra Fredericia kommune lige da hun har tre uger tilbage af hendes arbejdsprøvning og nu synes hun ikke det er særligt myndigt eller professionelt mere det forvaltninger og sygehussammenlægninger foretager sig. De har lukket den afdeling per 1. februar 2008, som skal behandle hendes sag og opstartet et nyt socialfagligt Team i et socialcenter og Sørine har fået en ny sagsbehandler CC.

----------

Denne nye kan ikke se på Sørines sag fordi de ikke kender det fulde indhold af sagsmængden som er tilgået teamet. De skriver også noget om retssikkerhedsloven og datoer for hvornår sagen kan forventes påbegyndt ellers får Sørine endnu et brev om hvornår de kan påbegynde hendes sag. Nu flyder tingene og den gamle dominerende sygdom fra før benskaderne fremkom op i Sørine og ordene flyder ligesom ud, det er som om hun bliver lidt blind og dement.

----------

Som Sørine ser det skriver kommunen, at hvis frister ikke kan overholdes fra kommunens side får hun et brev om nye frister. Af alle de mange ting der havde indflydelse på Sørines dominerende sygdom var breve og postkasser en del hun var skræmt fra vid og sans over. Der var også mange andre ting, men hun er bange for at åbne breve og bange for at tømme postkassen. (Navne i sagen er ændrede)



Med venlig Hilsen



Sørine Sølle´sen

RetsikkerhedslovsForglemmelsesVej 1001

1004 LovManipulationsØrkenby






HER KOMMER "CHOK" BREVET FRA KOMMUNEN!





* * LØB PANDEN MOD EN MUR

Ny struktur i arbejdsmarkedsafdelingen

Arbejdsmarkedsafdelingen har i forbindelse med ny struktur på Rådhuset fået tilført nyt ansvarsområde.


----------

Pr. 1. februar 2008 er Handicapafdelingen blevet nedlagt i Ældre & Handicap og dets arbejdsområde er overgået til Socialcentret.


----------

På bagrund af ovennævnte ændring er din verserende sag blevet overgivet til Socialrådgiver CC I Socialfagligt Team.


----------

Teamet vil i samarbejde med undertegnede inden den 1. juni 2008 få afklaret, hvornår der kan påbegyndes sagsbehandling i din sag.


----------

Du vil blive indkaldt til samtale hos din sagsbehandler og i den forbindelse vil du blive orienteret om, hvor lang tid der vil gå, inden der kan forventes en afgørelse jf. retsikkerhedslovens § 3, stk. 2.


----------

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for Socialfagligt Team at behandle din sag, idet man ikke kender det fulde indhold af sagsmængden, som er tilgået teamet.

Hvis fristen ikke kan overholdes, vil du få skriftlig besked herom.






ER DE GÅET HELT I "UDU" - PÅ RÅDHUSET!OG FERIE OG BARSELSORLOV (M
ÅSKE)



* * JOBBER "KNOLD & TOT" HER?

Sørine´s brev til Hjælpemiddelafsnittet, om den ubrugelige tre-hjulet cykel!

Jeg har i år (2006) fået bevilget en trehjulet handicapcykel fra hjælpemiddelcentralen. Da jeg fik den var jeg utrolig glad for den og min daglige tilværelse blev da også væsentlig forbedret idet jeg kunne komme udenfor hjemmets fire vægge, da jeg ikke kan gå ret langt.


----------

Jeg cyklede selv korte ture og kunne begynde at handle selv og også ose, altså kigge på varer uden at købe, det var vidunderligt at ose og handle selv for første gang efter et år og ni måneder. Glæden var kort og jeg nåede omkring 6-7 ture på cyklen ialt. Det er svært for mig at begrunde hvad der er galt med cyklen, men den virker ikke efter hensigten og kan ikke bruges. Så jeg sidder stadig herhjemme og kommer ikke udenfor hjemmets fire vægge og det er rigtigt surt, da jeg elsker at komme ud. Nu står cyklen uden at blive brugt.


----------

Kæden var for løs fra starten og baghjulets dippedut hvor man skal pumpe luft i er anderledes en på de to forhjul, hvilket jeg fik forklaret af jeres personale at jeg skulle købe en dippedut der skulle siddes i baghjulet således at jeg kunne pumpe det også. Det vil sige at cyklen skal pumpes på to forskellige måder. En måde som almindelige mennesker kender og en `måske` Bjarne Riis måde.


----------

Jeg købte da også dippedutten til at sidde på baghjulet hos cykelhandleren. Og så blev det sjovt. Min samlever kendte ikke til dippedut-systemet, så han kunne ikke få dippedutten på. Så henholdsvis 3 forskellige nabomænd var á 5 gange herinde og se på dippedutsystemet og den sidste nabomand fik da også dippedutten købt hos cykelhandleren til at sidde fast på baghjulet. Så kunne de ikke pumpe luft i. Så de startede forfra og igen var henholdsvis 3 forskellige nabomænd á 5 gange herinde og det lykkedes den kvikkeste af dem at finde ud af at man skulle bruge det andet hul fra cykelpumpen (som indeholder to huller). Men det var ikke let og ville heller aldrig blive det.

----------

Hjælpemiddelcentralen skulle så hente cyklen og sætte manglende katteøjer på, ordne den løse kæde og se på det manglende luft. Der går så 2-3 uger pga jeres ferie af personale og dagen før i henter cyklen, kommer en fsysioterapeut fra viaduktvej, for at skønne om jeg skal have genoptræning igen, hvilket jeg skulle.


----------

Fsysioterapeuten finder ud af dippedutsystemet. Jeg skal slet ikke bruge den dippedut jeg købte hos cykelhandleren til dippedutsystemet på baghjulet (så den er til at smide væk) og hun viste mig med alle de modeller jeg har af cykelpumper, hvilken jeg skulle bruge og hvilken dims jeg skulle løsne (men ikke skrue af). Så der kom luft i baghjulet.

Dagen efter at genoptræningsdamen fra viaduktvej var på hjemmebesøg hos mig, kom hjælpemiddelcentralen så og hentede cyklen og da cyklen blev leveret tilbage blev det endnu sjovere.


----------

Ingen af de 5 gear virkede på cyklen (de virkede inden afhentningen fra hjælpemiddelcentralen). Og under den første tur, dagen efter cyklen var tilbagebragt, løb luften ud af baghjulet inden jeg var kommet ret langt, så jeg måtte trække tilbage. Jeg troede at cyklen allerede var punkteret, men hjemme efter at have pumpet luft i cyklen, fandt jeg ud af at baghjulets dippedut, hvor man skal pumpe luft ind i, har en brist, således at luften siver ud.


----------

Så spørger jeg: skal den allerede have en brist fra starten, jeg har jo faktisk ikke brugt cyklen, da den det meste af tiden har stået uden luft og ubrugt.

----------

Derudover er jeg meget ked af , at kæden er strammet så meget op, at den ikke kan strammes mere overhovedet. Kædesystemet på en cykel virker for mig, som jeg altid har forstået det, således, at når kæden er sat på, tager man nogle kædeled af, og så med tiden når den måske bliver løs, strammer man kæden op, hvis og når det bliver aktuelt. Set fra min side, strammer hjælpemiddelcentralen kæden op, og når den engang, når og hvis den bliver løs, tager man kædeled af som cyklen er nu, hvilket er omvendt forkert rækkefølge.


----------

Jeg er `grædefærdig` over det med cyklen, Psykisk magter jeg ikke den cykel, jeg er så ked af den. Ingen kan gøre for at jeg har haft 2 benskader. Sommeren 2005 gik med, at gå med benskinne, 2 krykker og 1 anvendeligt ben og bo i stuen da jeg ikke kunne komme på 1. salen til soveværelset. Sommeren 2006 gik også herhjemme, pga første afslag på handicapcykel, pga en fsysioterapeut fra Middelfart hospital formodede, at jeg kom til at cykle normalt igen.


----------

Denne 3. sommer her i 2007 har jeg i flere måneder haft en 3 hjulet cykel (uden at være cykelmekaniker) der faktisk har været ubrugelig pga ukendskab til et dippedutsystem på baghjulet, som jeg ikke er instrueret i. Nu virker gear ikke og når gear ikke virker skal jeg dreje for mange gange rundt og det har jeg ikke muskelkraft til. Og nu har dippedutsystemet en brist således, at det ikke kan holde luft.

----------

Jeg var ellers så utrolig glad for cyklen den første halve uges tid hvor den fungerede. Jeg nåede at inspeksere verden udenfor hjemmet fire vægge. Den er let at cykle for mig i 2-3. gear, den er god at have varer i, og jeg nåede at besøge 2 familiemedlemmer, hvilket jeg ikke har gjort siden juli 2005. Siden har den stået og været ubrugelig.


----------

Kan vi sammen finde ud af en løsning på at cyklen, som jo er en handicapcykel, bliver brugbar for mig. Gerne sådan at jeg kan bruge den her på denne 3. sommer efter uheldene. Må jeg høre fra jer.


----------

Med venlig Hilsen




Sørine Sølle´sen

RetsikkerhedslovsForglemmelsesVej 1001

1004 LovManipulationsØrkenby






* * SKJULTE SYGEHUSVENTETIDER IGEN - GEN - IGEN,ELLER EN OM`MER!



SØRINE`S BREV TIL SYGEHUSLEDELSENI KOLDING.

Som vi jo ved i Fredericia er ortopædkirugisk afdeling lukket og flyttet til Kolding i april 2006. Enhver Fredericianer, der efter ortopædkirugisk reparation/operation skal genoptrænes, skal derfor fragtes til Kolding på en eller anden måde. Det kan være at cykle, at gå, med tog, med bus, på knallert, på motorcykel eller i bil. Det virker virkelig også ret enkelt og logisk og let.

----------

Men har du en benskade eller fodskade, så har jeg svært ved at se transportmuligheden med gå-turen og cykelturen til Fredericia-Kolding Sygehuse i Kolding. Ligesom jeg har svært ved at se det trafikmæssige forsvarlige med transportmuligheden på knallerten, motorcyklen eller bilen til Fredericia-Kolding Sygehuse i Kolding. Virkeligheden er jo således, at hvis et menneske transporterer sig selv med motorkøretøjer og har ben eller fodskader, vil det være trafikmæssigt praktisk, hvis ben eller fodskaden kan flytte sig lynhurtig mellem speaderen og bremsen. Fordi når et ortopædkirurgisk ”lem” skal flytte sig mellem speader og bremse på en bil, sker dette på en noget akavet måde.


----------

Stor var min overraskelse da også, da Fredericia Kolding Sygehuse i Koldings genoptræningsafdeling ringede mig op og kunne tilbyde mig en ½ times varmvandsbassin. Jeg fortalte ”damen der ringede mig op”, at jeg havde svært ved at komme til Kolding pga. benskaden, fordi jeg skulle med bus og tog og bus for at komme til Kolding og at jeg også skulle med bus og tog og bus for at komme hjem og at det var en tidsmæssig lang transporttid for mit skadede ”lem” for ½ times vandpjaskeri og mit knæ har stadig meget svagt bøjning her 11 måneder efter uheldene.


----------

Jeg ville også blive utrolig belastet, idet jeg ikke kan træde rigtigt på min fod, idet jeg stadig venter på genoptræning af psysioterapeut og hoft og ryg lider også under forkert gå-måde. Under vores telefonsamtale sagde ”damen der ringede mig op” i alt 5 gange under vores samtale at jeg skulle prøve at transportere mig til Kolding. Så det gør jeg så, jeg prøver.

----------

Det første jeg prøver det er at bruge tre til fire kvarter på at finde bus og togtider. Jeg fandt frem til, at hvis min benskade kunne ”slæbe” sig hjemmefra klokke 11 ville jeg kunne nå bussen 11:18 fra mit hjem til fredericia banegård, hvor jeg efter at have købt billet skulle vente på toget. Så skulle min benskade med toget mod Kolding klokken 12:12 og jeg ville ankomme til Kolding banegård klokken 12:40.


----------

I Kolding skal jeg finde ud af hvor bussen kører fra og hvilke busser der kører mod sygehuset, så det ved jeg ikke endnu. Men jeg ved at jeg skal i varmvandsbassin fra kl. 13-13:30. Herefter skal jeg finde ud af hvor bussen kører fra sygehuset og hvilke der kører direkte til Kolding banegård, hvor jeg skal vente til der afgår et tog 15.10 og jeg ankommer til Fredericia kl. 15.35.

----------

Da jeg jo ikke kan løbe er bussen kørt inden min benskade har slæbt sig gennem banegården ud til bussen, så der kan jeg så sidde og vente på næste bus. Så jeg er hjemme på min hjemmeadresse engang ved kl. 17, hvis jeg er heldig ellers kl. 17:30. Så efter 6-6 ½ times rejsetid med en benskade der belaster fod, hæl, hofter og ryg med mere for en ½ times genoptræning i varmvandsbassin er jeg sikkert ”grydeklar” til en morfinpille/oxynorm eller to af slagsen, blot for at udholde smerterne for dagens anstrengelser, udover at min fod bliver ½ gang tykkere og blå pga. dagens ”strabasser”.

----------

Og jeg tror da også at dagen kan rives ud af kalenderen som en dag, hvor jeg ikke foretager mig andet i min dagligdag, en ubegivenhedsrige deprimerende ting. Og sove kan jeg helt sikkert efter strabasserne. (Og i Kolding tilbød de mig endda den halve time op til 3 gange ugentlig, der sagde jeg godt nok, at jeg tager det 1 ½ time ud i et stræk en gang om ugen. Svaret var at det taler vi om når jeg kommer første gang).

NÅ! ???????????? Jeg skal nok ikke lave om på deres procedurer. Det forsøger jeg heller ikke.MEN er jeg ikke også et menneske????

----------

Jeg vil lige fortælle hvordan benskaden/skaderne opstod. Den 20 juli 2005 glider jeg på Hjarnøfærgens-færgerampe, formentlig pga styrtregn blandet med dieselolie. Jeg brækker knæskallen og river ledbånd i stykker. I de 10 min. der går til ambulancen kommer, står der 2 mænd og holder 2 paraplyer over mig mens jeg ligger på færgerampen, så jeg ikke drukner i styrtregnen og en tredje mand holder min lille hund.


----------

På Horsens sygehus bliver jeg opereret og får samlet knæskallen og ledbånd. 2 dage efter er jeg hjemme igen med benskinne og 2 krykker og morfinpiller og smertestillende. Mange nætter vågner jeg og klager ”jeg kan ikke holde det uuuuuuud og hunden springer rundt i sengen og kan ikke lide optrinet. 20 min efter smertestillende midler bliver jeg salig og kan sove igen.

----------

Så kommer det sjove, hvor jeg skal gå til genoptræning på Fredericia sygehus. MEN der er minimum 6-8 ugers ventetid, hvor jeg jo træner ingenting. Betyder det at min knæskade går tilbage eller gror ligesom lidt fast, som jeg ser det går u-genoptræningen ihvertilfælde ikke fremad. Så engang efter 8 ugers ventetid bliver det da også min tur til genoptræning. Min benskade og 2 krykker får mig slæbt hen til bussen med bitte-bitte-bitte små skridt hvordan jeg fik håndteret mig op i bussen kan ikke forklares, men benskaden og krykkerne og mig kom op.


----------

Så skal du betale i en bus og jeg kan jo ikke slippe krykkerne, men hånden kom da ned i tasken efter penge. Rigtig mange tak til buschaufførerne, de var så flinke ikke at køre før benskaden og krykkerne og mig havde fået os arrangeret på en sædeplads med benet strittende ud på midtergangen. Ved sygehuset skulle benskaden og krykkerne og mig ud af bussen igen og det kom vi.

----------

Jeg gik til genoptræning 2 gange ugentlig i månedsvis hos en sød fsysioterapeut på Fredericia sygehus. Sammen med mine hjemmeøvelser knoklede fsysioterapeuten med min benskade og på et tidspunkt kunne bøjningen af mit knæ ligesom ikke komme videre end ca. 60 graders bøjning.


----------

25 januar 2006 bliver jeg derfor opereret på Horsens sygehus og får gammelt arvæv slebet væk for at få mere bøjning af knæet og får jernet/ståltrådet ud af knæskallen. Under operationen kunne overlægen så bøje mit knæ 120 grader, men der var jeg jo også smertefri. Efter operationen og med smerter kunne jeg bøje knæet ca. 65 grader. Så operationslægen var ikke helt tilfreds med forløbet og hvis genoptræning ikke forbedrede benskaden således at jeg kunne bukke mig ned og binde mine snørrebånd på sko, kunne lægen tilbyde at operere mig igen på et senere tidspunkt.

----------

Så vil skæbnen at jeg en måned senere den 25 februar falder og brækker skinnebenet på samme ben som jeg jo havde brækket knæskallen på 7 måneder tidligere. Efter ca. 9 ugers gips med skinnebensbrudet bliver min genoptræning med knæskallen sat godt og grundig i stå.


----------

Da jeg så skal begynde genoptræning igen-igen, SÅ er ortopædkirugisk afdeling lukket i Fredericia og flyttet til Kolding sygehus. OG SÅ ER DER VENTETID PÅ GENOPTRÆNING I MIN 6 UGER I KOLDING. Betyder det at min knæskade, som jo i mellemtiden også er blevet opereret, og også haft skinnebensbruds-gips på går tilbage-tilbage igen-igen. Som jeg ser det går 2. u-genoptræningsperiode ihvertilfælde ikke fremad.

----------

3 måneder minimum har jeg henslæbt på ventetider sammenlagt på sygehuse. For at skjule ventetider får jeg tilbudt 6-6 ½ times rejsetid for ½ times vandbassin, så er genoptræningen da for Kolding sygehus opstartet for mit vedkommende som patient, således at deres skjulte ventetider kan se holdbare ud på papir til ledelsen eller for offentlighedens skyld.

----------

Pt. er jeg stadig ikke begyndt hos en psysioterapeut. Jeg kan næppe heller forestille mig, at jeg får eneundervisning i varmvandsbassinet. Hvis vi er 10 personer i varmvandsbassinnet får jeg 3 minutters genoptræning. Er vi 5 personer i bassinnet får jeg sammenlagt 6 minuters trænning/undervisning.

----------

Da jeg fik skinnebensgipset af, sagde lægen på Kolding sygehus, at jeg godt selv måtte finde et sted i Fredericia hvor jeg kunne få genoptræning, men at jeg selv skulle betale det, så var jeg fri for rejsetiden. Jeg har så kontaktet genoptræningscentret på viaduktvej i Fredericia. De kunne godt tage mig og havde ingen ventetid. De ville kontakte lægen i kolding. Da genoptræningscentret på viaduktvej ringer tilbage til mig, fortæller de mig at ortopædkirurgisk afdeling i Kolding fastholder at jeg skal genoptrænes i Kolding til de ikke kan hælpe mig videre i forløbet. Og først derefter kan jeg frigives til viaduktvej i Fredericia.

----------

Faktisk er jeg nu så ked af forløbet med Kolding sygehus, og at der sker ingenting, at jeg har fortrudt at jeg ikke søgte Middelfart sygehus, idet jeg jo måtte vælge mellem Middelfart og Kolding sygehus. Derfor er det mig meget magtpåliggende at høre lidt tilbagemelding omkring frit sygehusvalg og om jeg må anmode om at blive overflyttet til Middelfart sygehus.

----------

Jeg føler at Kolding sygehus nedbryder mig og ikke opbygger mig. Med det mener jeg, at jeg ligesom mangler lidt genopbygning/genoptræning. Den 20 juli 2006 er der gået 1 år og jeg kan bøje mit knæ 50-60 grader pt. Jeg føler mig meget utryg og har ligesom fået en antipatisk indstilling til Kolding sygehus. Jeg vil meget gerne overflyttes til Middelfart sygehus og fortsætte min genoptræning der.

----------

I øvrigt forstår jeg ikke hvorfor der ikke er genoptrænningsmuligheder eller tilbud i Fredericia, nærmest sådan for at fremme forståelsen. For at fredericianere ikke skal føle sig som ”marsboere”.

----------

I mit tilfælde føler jeg mig som kastebold mellem forskellige sygehuse og i særdeleshed sygehus sammenlægninger.

----------

Med venlig Hilsen



Sørine Sølle´sen

RetsikkerhedslovsForglemmelsesVej 1001

1004 LovManipulationsØrkenby






AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER!




* * NÆRMERE AFSLUTNINGEN???

Til februar 2008, er der gået et år, fra pensionsforespørgslen. Sørine har afsluttet sin arbejdsprøvning i februar 2008 og den var ikke optimistisk. Så tiden fremover må vise afgørelsens slut resultat og ´udkomme´. Men sagsforløbet og tidens forløb er gået som "tidens gang" og med, at der er sket `faktisk` ingenting, udover "ventetidsbrevene" med videre. Dog er Sørine´s arbejdsprøvning både påbegyndt og afsluttet. Og der er sket en omstrukturering i arbejdsmarkedsafdelingen på Rådhuset.

----------

"Hallo", Sørine var syg i forvejen, og blev mere skadet/syg, derfor søgte hun forhøjelse af sin pension i februar 2007. Og så var der jo lige sygehuslukningen og gipsforglemmelsen. Og den trange vej til støttehjul til cyklen. Og Transporten til Kolding Sygehus med krykker og benskinne og 6 1/2 times transporterende pendling. Og barsels - orlovs - aspirant - forglemmelsen.


----------

Sørine er optimistisk, og håber på et godt udfald af sagsforløbet, i løbet af få måneder. Ellers vil hun stærkt overveje, at nu er tiden kommet, hvor hun bliver nødt til at klage over alle de forskellige "klumpedumpe" ventetider og meget andet hun har Veeeeeeeeeentet og Veeeeeeeeeentet på, fra midt i juli 2005, hvor den første benskade meldte sin ankomst.


----------

* * FLERE AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER!




NU ER DET AFSLUTNINGEN???

Midt i juni 2008 kom den endelige afgørelse omkring pensionsforhøjelsen. Jeg er blevet tilkendt højeste pension fra 1. juli 2008. Jeg vil lige rose sagsbehandler CC fra den nye afdeling for handicappede (da den gamle afdeling jo blev nedlagt). Jeg har ringet til CC en del gange fordi jeg ikke forstod dette med at det var som om at jeg startede forfra igen. Idet den nye afdeling jo ikke kendte mit sygdomsforløb. (Hvilket jo betyder at de overhovedet ikke har læst en dyt fra min sag).

----------

Jeg fortalte CC at jeg var færdig med arbejdsprøvningen. Og CC har derfor fremfundet min sag og været utrolig opofrende til at ekspedere min sag til videre forløb, når den skulle videre. (Hvilket jo betyder at nu er der nogen der læser en dyt på min sag). Jeg har selvfølgelig klaget min sag mundtlig til CC om alverdens prøvelser jeg har været igennem. Omkring alt det jeg har skrevet i denne gratis bog.

----------

Jeg har bare ikke fortalt CC, at jeg lagde bogen på webben lige før CC tiltrådte den nye afdeling. Hvis CC havde haft min sag fra starten af i februar 2007, tror jeg slet ikke jeg havde lagt Sørine Sølle´sens prøvelser hele vejen gennem hendes uheldsforløb på internettet. Men fra 20. juli 2005 hvor knæskallen blev knust og til medium juni 2008 er der gået 3 år. Med ventetid-breve her og der og en utrolig masse andre spøjse prøvelser.

----------

Et eller andet sted føler Sørine at nok er nok og nogen myndighedspersoner må da kunne tage en bestemmelse. Den er nu taget. Og Sørine kan komme videre i sin anderledes levemåde. Med en noget indskrænket bevægelighed uden hele tiden at skulle forholde sig til om der kunne komme til at ske noget med hendes sag.

----------

Yes -- det er overstået!!! - Tænk - det er overstået. Jeg bliver aldrig så bevægelig som jeg var tidligere, men jeg er begyndt på en ny æra med andre lidt langsommeligere interesser.