søndag den 27. juli 2008

Til mine børn - digtet i aldrig fik!

Børn spreder solskin hvor de kommer frem. Børn er der ingen der kan eje, men hvad med dig selv. Kan du ejes? -Digt.

I SPREDER SOLSKIND HVOR I KOMMER FREM!

I er mit kæreste eje, det smukkeste der er hændt mig.
I gjorde mit liv til at døje. Desværre ligger jeg snart lig´.

Nu går i jeres egne veje, jeg forstår jer meget vel.
Jer, er der ingen der kan eje, men hvad med mig selv.

I mit liv er jeg halvvejs og kvinde, mit inderste er ved at springe over.
Efter jer, hvem skal mine følelser vinde, de er for mange, findes der en der vover.

Jeg har så usigeligt meget at gi´..., grusomt er det, ikke at få det ud.
Jeg føler mig fuldstændig som en si´, det minder meget om regn og slud.

Der er meget mere til mig, jeg ved det, det var smukt, jeg har taget min tørn.
Hvornår kommer der noget til mig igen, - tanken giver mig sved, -hvem var i!

Ingen kommentarer: