fredag den 26. september 2008

De forbudte tysker-samtaler. -Erindringer.

Beretninger om en mormor. De forbudte tysker-samtaler. Et barnebarns ferie hos mormor. Erindringer.

Beretninger om en Mormor


– Forord.
Min mormor er døbt Hansigne Elise Kristine Christensen. Hun blev gift med Niels Nielsen og fik 3 piger. De voksede op og den ene blev min mor og de 2 andre mine mostre. Jeg tror ikke min rødhårede mormor har været højere end 155 centimeter. Hun var gennem hele hendes liv viljefast, flittigere end de fleste, handy-kvinde til alt hjemligt og håndårbejds-unikum.

Hun var hjemmegående, men alligevel vågekone, privat rengøringskone, kogekone, frivillig formand eller sekretær eller hjælper i en del hjælpeorganisationer og foreninger. Blandt andet Røde Kors, Invalideforeningen og deres bankospil. Hun plejede sin kræftsyge mand i hjemmet de sidste 2 år af hans liv.

Hun endte sin alderdom efter eget valg på plejehjemmet Øster Elkær i Fredericia, i en tid, hvor det stadig var muligt at betale for kosten og hun havde på det tidspunkt 600 kroner om måneden tilbage i lommepenge når alt var betalt.

Gennem hele min barndoms og ungdoms ferier hos denne vidtfavnende mormor, er det en hel del af hendes historier, beretninger og anekdoter, jeg har fået fortalt af hende, som jeg vil videre bringe under Beretninger om en Mormor. Samt mine egne barndoms-erindringer fra mine ferier hos hende.

De forbudte tysker-samtaler.
Hansigne stillede spanden og gulvskrupperen pænt ind mod rengørings-rummets væg på banegården i Fredericia. Hun tog sin trøje på, slukkede lyset og lukkede døren efter sig. ”Så var det hjemad, banegårdens daglige rengøring var overstået”, tænkte Hansigne, ”hun holdt meget af den afslappede travetur hjemad til Madsby Enge, hvor hun gik på bane-legemet mellem togskinnerne”. Hun begyndte at gå i retning mod togskinnerne.

Solen skinnede kun svagt. ”Godt jeg har trøjen på”, tænkte Hansigne mens hun traskede afsted imellem skinnerne. På afstand kunne hun se nogle tyske soldater-vagtposter spadsere roligt med behørigt afstand af hinanden på banelegemerne. Da Hansigne gik forbi en tysk soldat, spurgte han, hvad radioen fortalte.

Hun vidste godt at der var et skjult budskab i samfundet om, at man ikke måtte tale med tyske soldater. Krigen gik på det tidspunkt rigtigt dårligt for tyskerne. Hansigne tænkte i sit inderste, at disse tyske soldater, jo også var en slags mennesker, med længslen efter sine kære i Tyskland, og de hjemlige omgivelser og nære sociale kontakter.

Alt imens Hansigne gik imellem svellerne fortalte hun til soldaten, hvad radioen fortalte om den modbydelige 2. verdenskrig. Hun stoppede ikke op, men fortalte omkring krigs-situationen, mens hun gik, til de soldater der spurgte til radio-beretningerne.

At tyskerne tabte stort her og der og hvilke lande. De tabte terræn og mødte modstand overalt, hvor de færdes, og mange gode mænd og sønner og onkler og så videre mistede livet og var manglet af deres kære. Hvad ministrene og politikerne sagde i radioen og omkring situationen i Danmark.

Nu kunne Hansigne se bondegården, hvor hun boede og drejede mod venstre op af en mark-sti. 5 måneder og 2 dage senere var Danmark befriet og krigen afsluttet. De tyske soldater måtte gå tilbage til Tyskland, hvor de end befandt sig 5. maj 1945. Ligemeget om de befandt sig i Skagen eller Møgeltønder. Hansigne beholdt i sit inderste, at hun synes, det var lidt synd for de tyske soldater. Hun var jo kun et menneske.

Et barnebarns ferie hos mormor.
Tilde har lige spist morgenmad hos sin mormor. Mormoderen hedder Hansigne. Mormor rækker en hængelås-nøgle til Tilde og siger at hun kan gå i kælder-rummet og hente 2 flasker hjemmelavet saftevand og et stort syltetøjsglas marmelade. Bagefter kan kun hente koks til kakkelovnen. Tilde tager nøglen og går i kælderen.

Tilde holder meget af kælderen. Sådan en kælder har hun ikke i hendes hjem i Ålborg i Thornstensgade 4. Kælderen er mørk med en lige cement gang hen til døren til gården og baghaven. Til venstre og til højre er der en sidegang med en slags T-forms afslutning.

I Bjergegade låser Tilde mormoderens kælderrum op med nøglen og kigger rundt. Her var rent og pænt og fejet. Ikke rodet som i de fleste andre kælderrum, hvor nogle lignede en losseplads. Der var tremmelåger og tremmedøre, så Tilde kunne se ind i alle kælder-rummene. Men hos Tildes mormors rum stod alt ordnet og nydeligt.

Der var mange hylder syntes Tilde, næsten flere end hos købmanden. ”Der var så meget på hylderne”, tænkte Tilde, ”at hele gaden kunne få syltetøjs-madder og saftevand og grød og syltede ting på en gang”.

Tilde tog 2 flasker saft og 1 glas marmelade. Låste kælder-rummet og løb op af fortrappen. Stillede saften og marmeladen på køkkenbordet. Hun løb ind i stuen og tog koksspanden og råbte til mormor: ”Jeg henter koksene”. Hun var hurtig i kælderen igen.

Tilde låste kælder-rummet op igen. Fyldte koksspanden med en sjov koks-skovl. Den mindede om den man tog kartofler med hos købmanden. Tilde synes det var mægtig spændende at hente noget for mormor i kælderen. Det var lige lidt uhyggeligt, men ikke så meget. Det føltes nærmest som en hemmelig verden at være i kælderen, især i mormors kælder-rum. Tilde sprang glad op til mormor med koksspanden i den ene hånd.

Om 4 dage bliver Tilde 11 år og hun skal holde fødselsdag hos Hansigne. Hendes mormor. Skøn fornemmelse. Hun var helt ekstatisk.


Ingen kommentarer: