VIGGO - EN OPSKRUET PSYKO - EGO - NØRD; DER KNIVSTIKKER EN KOMMUNEANSAT. Stilheden i skoven er øredøvende. Der falder en let støvregn og der er ingen mennesker at se. Regndrypperne ligger sig som udslet overalt i skoven. På blade og på jord og på smukt og grimt.
Alligevel er der et menneske i skoven. En lille ufiks ung mand. Han er så gråkedelig og kamellionagtig, at han falder i et med omgivelserne og tilværelsen. Der er ingenting ved ham der får nogen mennesker til at lægge specielt mærke til ham med mindre han gør sig bemærket for at få opmærksomhed.
Viggo er en lille ung mand af kropsbygning, med alt for korte ben. Han fødder virker alt for store og kluntede i forhold til kroppen. Hans ansigt er lidt for fladt, nærmest som presset ind i ansigtet. Hans øjne virker bedrøvede.
Viggo ved godt selv at han ikke ligner en stjerne fra Hollywood. Men så kan han da prøve på at gøre sig bemærket på andre måder. Han kan prøve på at være stærk for eksempel, eller sej eller fræk. Det er bare svært for Viggo at slås og være sej og stærk, når han bor i en lille krop. Derfor prøver han tit og ofte at være stærk i munden og det falder som regel også uheldigt ud, fordi han er bange og nervøs over om andre mennesker bemærker ham. Der er nemlig altid mennesker, der har et bedre ordforråd og talegaver end Viggo og ikke er bange og nervøs, fordi de ikke har til hensigt at skabe tossede opmærksomheds - relationer.
Det er derfor Viggo prøver at være anderledes og det duer han ikke til. Det kommer for det meste til at virke ret akavet og det gider folk ikke at forholde sig til. Derfor er han meget alene og andre unge mennesker gider ikke at være sammen med Viggo ret lang tid af gangen. Den tilbagemelding Viggo kan berige andre unge mennesker med hører ikke med til de flestes mentalitet og det ved Viggo godt, han ved bare ikke hvordan han skal gribe det anderledes an. Han prøver mange ting. Og altid ender det med, at han er alene med sig selv. Og det kan han ikke klare. Han er nødt til at leve gennem andre mennesker, og det ved han godt. Han kommer ikke ud af stedet.
Viggo befinder sig i skoven, fordi han har gjort noget ret forfærdeligt. Han ved godt selv, at han har gjort noget forfærdeligt, men prøver hårdt at fortrænge det. Han kunne jo ikke gøre for, at de idioter på kommunekontoret ikke kunne forstå, at han ingen penge havde til mad og sjov. De sagde til ham, at hans næste penge kom ind på hans nem-konto til den første. Og det måtte han vente på. Mere kunne de ikke hjælpe ham med på det skide kommunekontor. Nu gik alle hans tanker på, at skade det fjols på kommunen, der ikke kunne hjælpe ham med en slat penge, før bistandspengene kom ind på hans konto til den første. Det kunne Viggo sku ikke vente på. Viggo tænkte hele tiden på, at han nok skulle slagte ham fjolset på kommunekontoret.
Et par timer havde Viggo ventet lidt på afstand af kommunens indgangsparti. Ventet på at fjolset tog fri fra kontoret. Endelig kom fjolset da også ud fra indgangspartiet. Tog sin cykel og cyklede formodentlig hjemad. Viggo havde cyklet efter fjolset i behørig afstand. Nu vidst Viggo hvor kommunemanden boede. "Den skide kontormand", tænkte Viggo, "pæn hus og pæn have, alting var så flot og rydeligt hos kontorfjolset. Viggo skulle nok få ham ned med nakken".
Viggo havde holdt kontorfjolsets hus under observation efter fjolsets fyraftenstid i 2 dage nu. Der var en kone og 2 mindre piger og en mindre hund i huset, foruden kommunemanden selv.
Fjolset gik tur med hunden i begge de 2 dage præcis kl 19. "Det var sku egentlig en meget præcis mand", tænkte Viggo, "han skulle nok se tv-avisen klokken 19:30".
Her på denne tredje dag efter Viggos` observationer kom kommunemanden da også ud af huset med hunden. Det så ud til at det var en gammel hund. Det var lidt tyk og gik langsomt og fredsommeligt. Viggo fulgte efter fjolset til et mindre grønt område 300 meter fra boligen. Da kontornusseren havde sluppet hunden løs, så den kunne gå og snuse lidt rundt selv, som den plejede, gik Viggo i aktion.
Viggo lod som om han var en person der kom trækkende med sin cykel, som var i udu eller punkteret. Fra hætteblusen havde han trukket hætten over hovedet, da det var begyndt at støvregne en anelse. Han havde skjult en åben lommekniv ved sin højre hånd. Fordi han havde flest kræfter og mest reaktion i sin højre hånd og arm. Lige da Viggo var ud for fjolset slap han cyklen og i samme øjeblik stak og stak og stak han fjolset med lommekniven.
Fjolset gjorde slet ingen modstand og overraskelsen lyste ud af hans øjne, mens Viggo bare blev ved med at stikke og stikke og stikke med kniven. Viggo stoppede ikke med at stikke med kniven før fjolset, som nu lå på jorden, var holdt op med at gispe underlige lyde og holdt op med at røre og bevæge sig. Hunden holdt sig på lang afstand af Viggo. Den var bange og peb lidt, men gjorde ingenting ellers. Viggo havde taget sin cykel og cyklet mange kilometer væk, for at komme væk fra naturområdet fra knivstikkerstedet. Det regnede meget nu.
Viggo var nået til et stort skovområde. Han havde smidt cyklen som han havde stjålet og gik nu rundt i den regndryppende skov. Han var bange og vidste ikke hvad han skulle gøre lige nu. Han måtte sunde sig og tænke meget over, hvordan han skulle klare sig ud af den møgsituation, som fjolset havde bragt ham i. Han kunne bare have givet Viggo 200 kroner. Så havde han klaret sig et par dage med mad og sjov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar