Når du bliver tykkere køber du større tøjstørrelser. Når du taber dig køber du lavere tøjstørrelser. Tøj er en taknemmelig vare som ikke lyver. Du kan enten passe dit tøj eller du kan ikke passe dit tøj. Det er egentligt så enkelt og du ved reelt godt, hvordan du kan slanke dig.
Spiser du plantedele kan du tabe dig uden at gå på slankekur. Hvis du samtidig spiser en anelse mindre af andre fødevarer og drikker en anelse mere vand, så er du godt på vej til at tabe dig. Også uden at gå på slankekur. Grønt, frugt og suppe er fødevarer du må spise uanede mængder af, fordi de tager kortere tid om at passere mave-tarm kanalerne.
Sukker hjalp vores forfædre med at skelne mellem søde spiselige bær og de sure giftige bær. Salt medvirker til at undgå dehydrering og holder på kropsvæsken. Fedt hjalp forfædrene til at overleve i sultperioder ved at give dem kaloriereserver.
En chokoladebar indeholder både sukker, salt og fedt.
Spiser du ofte udenfor hjemmet eller indkøber fedende snaks og slik med hjem i stedet for rigtige fødevarer kan du ikke tabe dig. Hvis du samtidig spiser godt med sovs og godt lækker velsmagende bøffer og steak, så er der ikke noget at sige til at du aldrig kan tabe dig. Grønt, frugt og suppe er heller ikke dine favoritter under din daglige indtagelse af mad-mønster favoriter.
Du har altså et mad-mønster der siger med øjnene og dine smagsløg, at det her mad er uhm bare så lækkert, jeg må simpelhen spise den slags mad. Og du har en hjerne og et sind der siger at du så gerne vil slanke dig, men det er så utroligt svært. Hvem tror du vinder i mad-mønster konkurrencen? Dine øjne og smagsløg eller din hjerne og dit sind?
Tænk på at du er oppe mod to modsatrettede følelser i dit madsvineri mod din krop. Du kan jo heller ikke gå til begravelse eller til bryllup på en og samme tid. Det er også vanskeligt at græde og grine på samme tid.
Et eksempel for mit eget vedkommende er: Når jeg har spist udenfor hjemmet, især godt med sovs og bøffer eller steak, er der nogle forskelle i mit mave-tarm system som jeg godt kan mærke forskel på. Det ene er, at det tager rigtig lang tid før maden er kommet gennem mine mave-tarm kanaler og i den lange tid det tager for den langsomme vej gennem tarmene, føler jeg mig dvask og lad og absolut ikke frisk og energisk som jeg plejer at føle mig. Ja, jeg føler mig nærmest ugidelig i forhold til mine daglige gøremål. Den anden ting jeg kan mærke er, at når jeg endelig efter alt for lang tid, kan komme af med min afføring, så er afføringen så hård, at det nærmest er en pine at komme af med den.