søndag den 20. juli 2008

Aftenbøn for menneskeheden!

Gud du er nødt til at kigge herned på vrimlen på jorden. Du er nødt til at gøre det bedre, for folket tror at de er dig.

DAGBOGS´NOTAT - 27.03.08


Kære Gud i himlen.
Du er nødt til at kigge herned på vrimlen på jorden. Du er nødt til at gøre det bedre. For folket tror at de er dig.

  • Nogle griner og andre græder.


  • Nogle spiser og andre sulter.


  • Nogle har magt og andre har afmagt


  • Nogle "raver til sig" og andre holdes nede.


  • Nogle har alt for meget og andre alt for lidt.
Kære Gud i himlen.
Menneskeheden misforstår ordet respekt, som jo er dit forbillede fra bibelen i ny og næ. Og som jo reelt betyder agtelse, at ære din moder og fader og medmennesker. At have respekt for nogen, kan ofte være forbundet med tvang, angst og utryghed. At have agtelse er ofte forbundet med at være ydmyg, at være ærbar eller ærefuld overfor personer og tillidsfuldhed. Menneskene kan ikke altid forstå forskellen på ordene respekt og agtelse.

Kære Gud i himlen.
Menneskeheden retter lidt her og lidt der. Der sker nok lidt nytænkning. Men der er også nogen der tænker meget langsommeligt, således at meget går i stå eller fallit. Du er nødt til at omfordele vrimlens goder, så folk bliver mere sig selv og menneske. Så alle kan grine og spise og opløftes og være stærkere.Tak fordi du hørte min aftenbøn for menneskeheden.

AMEN

Ingen kommentarer: