søndag den 27. juli 2008

Hjernespind og fortællinger

Om menneskelige sindsstemninger og underfundige tænkemåder og sjove livsindstillinger. Og meget mere...



Frigiditet og impotens. En enlig tjener nok til at forsørge sig selv. Betale husleje, mad, TV, fagforening og så videre. Et par tjener nok til, når konen bliver delvis frigid, at manden kan købe pornoblade. Eller når manden bliver delvis impotent, at konen kan ùdstafere sig` som en teenager.


Interessen. Man "strider" bedst, der hvor interessen den er størst.


Børns udvælgelse af partner. Kvinder der bliver svigermødre ved ikke, at deres børn bevist udvælger sig en partner, de ikke kan lide.


Rejseri´er. I gamle dage, var det at komme ud at rejse, kun for få de privilegerede. I dag rejser næsten alle folk hverdag, -til og fra arbejde!


Storforbrugere af håndklæder. På et badeværelse hang følgende PLAKAT: Kære Børn! -Bare brug 7 håndklæder, hver gang i er i bad. Tre til at stå på og fire til at tørre jer i. Knus fra mor - hun har humor - fremover vaskes der kun - 1 håndklæde om ugen per ´næse´.


Rastepladser. Lejligheder er en rasteplads, hvor mennesker kommer og går.


Som vinden blæser. Når man endelig træffer en mand, der forstår at gøre en lidenskabelig. Er han som vinden blæser. VÆK.


De korte kendinge.

Livet er ikke en glæde (for alle).

Gammel kærlighed ruster.

Lediggang er ikke roden til alt ondt.

Stol ikke på alt hvad du har kært.

I østen stiger solen op, hvis bare jeg var der!

Livet har to sider, en udvendig og en indvendig.


Centimetermåls IQ. Livet er som et centimetermål, alt mellem 2 og 149, er det vi tror vi gør, kun få mennesker kender nummer 1 og nummer 150, det vi faktisk gør!


Ingen penge. Te er noget man drikker i et anfald af depression eller når man ingen penge har!


Logisk. Matematik er for logisk tænkende mennesker. -Er livet også det?


Kort der dur`. Mennesker skal have kørekort, jagtkort, fiskekort, dankort, togkort, sundhedskort, aidskort, hvornår skal man have uddannelses-kort til at må have børn og hunde?


Kan vi få en folkeminister. Ifølge Platon: er en statsminister en minister for staten, ikke for folket. Gad vide om det er utopi at få en folkeminister!


Fremmedgjort. Folk har det bedst, hvis de er frustreret fremmedgjort eller fremmedgjort frustreret.


Følelser. Følelser er et mærkeligt ord. Bruger man dem har man for mange. Og bruger man dem ikke har man for lidt.

Trivelige koner. Sukkerskåle er for trivelige koner. De sukker og sukker over at de ligner `krukker`.

Frigide kvinder eller..... Kvinder der er frigide er gift med mænd, der har "evig ret". Når disse frigide kvinder bliver skilt, så ve´ de mænd, der skal overtage disse pludselige overaktive seksuelle kvinder.

Ingen kommentarer: