søndag den 5. oktober 2008

De vandrende pinde & en "skrottet" kærlighedsaffære!


I et usædvanligt soveværelse sker der de særeste ting med en noget uventet afslutning. Og meget mere psykose`ri...læs denne novelle. Pas på hvor du overnatter...


Det var mørkt, i et usædvanligt soveværelse. Soveværelset var gult og sort i farvenuancerne, men mest gult. Unægteligt en spændende og modig farvesammensætning. En mand og en kvinde ligger og sover i en himmelseng.


Pludselig vågnede kvinden i rædsel over, at manden skreg og skreg. Han sad op i sengen. Sengelampen var tændt og hans dyne var slået til side. Han skreg vildt og ubehersket. Måske hundrededeoghalvtreds brune vandrende pinde kravlede i hele dobbeltsengen.


Kvinden kravlede over til ham og sagde, "Tag det roligt Jørgen, de er fuldstændig uskadelige og uskyldige". Hun tog varsomt hans ansigt i sine hænder og drejede hans ansigt, stille og let, fra side til side. Mens hun sagde, "Jørgen jeg er ked af, at de er sluppet ud af mit akvarium, de gør ingen fortræd".


Jørgen sprang ud af sengen og begyndte hastigt at tage sit tøj på. - "jeg skrider", råbte han. Han tog sin jakke fra en stol og løb ud af lejligheden.


"Det var enden på den kærlighedsaffære", tænkte hun. "Hvad har jeg da gjort forkert, bortset fra, at mine uskyldige vandrende pinde er sluppet ud af mit akvarium.
  • VI LEVER I FORSKELLIGE VERDENER!

Ingen kommentarer: