mandag den 26. januar 2009

Den virkelige verden.


Jeg må sige det var på tide, at Claus Hjort Frederiksen fik øjnene op for, hvad der sker i den virkelige verden. Endelig bliver de ledige og arbejdsgiverne hørt, efter lang tids venten. Det skulle jo gerne være sådan, at arbejdsgiverne igen gider læse de lediges henvendelser. I stedet for at de bare ender i en papirskurv, inden de overhovedet er blevet læst. Hvorfor skal der absolut bruges en masse kostbar tid og energi og ikke mindst penge på, at kæmpe en længere-varende kamp, som er tabt på forhånd.

Jeg opfordrer beskæftigelses-ministeren til at ændre sine metoder, ved at hjælpe de ledige fremover på en mere human måde. Så længe finanskrisen er over os, bør i ændre strategi. I samarbejde med virksomhederne, kunne man jo lade flere medarbejdere gå på fordeling, uden de behøver, at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. På denne måde bibeholder folk trods alt deres arbejde (og værdighed), så de ikke ender i arbejdsløshed. Endvidere bør det være sådan, at dem der arbejder på deltid (også dem der har mindre end 29,5 time per uge), ligeledes ikke behøver, at stå til rådighed (fjern samtidig tidsfristen på supplerende dagpenge).

Hvorfor skal man straffes når man er i arbejde, selv om det ikke er på fuld tid???. Så kan det være, at dem der rent faktisk er arbejdsløse, kunne få en større chance for at komme i arbejde. Brug tiden og energien på at bibeholde de nuværende arbejdspladser. Gør det nemmere for nye iværksættere, i stedet for at spænde ben for dem, inden de overhovedet er begyndt. Det handler ikke kun om, at de ledige skal sparkes ud i job, som reelt ikke eksisterer. Alle parter skal være med i kampen. Det er Danmarks fremtid, som står på spil.

Venlig Hilsen

3F Medlem

Dette er en skrivelse jeg modtog af et 3F-medlem, der spurgte om jeg ville opsætte det på min blog. Da det ikke er et enkelstående tilfælde og jeg ved at andre personer af det danske folk har været udsat for samme problemstilling, opsættes skrivelsen hermed.

Ingen kommentarer: