fredag den 26. september 2008

Bevar Fredericia Skibsværft.

Borgermøde for byfornyelse med Fredericia Skibsværft den. 15.09.08 - Artikel.



- Borgmesterens Clinton-smil var stivnet og han lignede musikkeren Kim Larsen, når han ikke har en smøg i kæften.
Den 15.09.08 var jeg deltager i smedehallen ved borgermødet på Fredericia Skibsværft. Der var fremmødt 1024 borgere til debat-mødet.

Borgmester Uffe Steiner var også mødt op til borgermødet. Debatten var meget kraftig. Blandt andet også især omkring de 21 byrådsmedlemmers forvaltning omkring, at Fredericia Skibsværft skulle fjernes på grund af et støjnuveau, som byrådet åbenbart ( i forhold til de fremmødte borgere var de eneste der de 500 meter fra Fredericia Skibsværft til Rådhuset) kunne høre.

Det var det vildeste og sejeste møde jeg har været tilhører til. Og borgmesteren mødte da heller ingen sympati fra borgerne.

Det må være en dyr sag, at flytte et skibsværft længere ned eller væk fra kajen, idet det jo er tungt materiel og dok med videre, der skal flyttes.

Så er det at jeg tænker på, om byrådsmedlemmerne allerede ”sammenspist”, har vedtaget at Realdanias har købt den lejede grund af ADP og ikke af kommunen. Jeg har nok misforstået noget, idet jeg har gået og troet, at det var kommunen der ikke ville forlænge lejekontrakten med Værftet på grund af den omdiskuterede byfornyelse med eller uden Værftet.

Stor var min overraskelse under mødet, da debatten kom ind på papirer der ikke fandtes på kommunen og debatten kom ind på nærmest Farum- metoder. På grund af at det ikke var kommunen der havde solgt den omdiskuterede grund til Realdanias, men det var ADP der havde stået for salget, derfor kunne komunnen ikke fremvise nogen papirer omkring salget, hvis ”nogen” skulle have lyst til at læse noget omkring salg og køb af Værft-grunden. Som jo heller ikke må være at se i byfornyelsen.

De folk der begyndte at råbe om at her lugter af fisk og mange andre ting, har jeg stor forståelse for. Jeg sætter her 5 spørgsmålstegn?????. Min intuition begynder at fortælle mig, at der må da for pokker være noget om sagen, det her stemmer ikke en døjt. Fy Fand`som svenskerne siger, her er sku godt nok `skjult kommunal dagsorden eller Farum-metoder`. Der er sku noget om snakken, og borgmesteren var jo utroligt presset, hans Clinton-smil var pist væk, og han lignede musikkeren Kim Larsen, når han ikke har en smøg i kæften.





Det er jo Kina-metoder, hvor man kan tvangs-forflytte folk og virksomheder efter forgodt befindende. Jeg må måbe med åben mund og polypper.
Så tænker jeg, at Værftet er dødsdømt i byfornyelsen, fra byrådsmedlemmernes side på forhånd. Ellers var denne sag omkring Fredericia Skibsværft og byfornyelsen jo ikke gået helt ud af proportioner og havde skabt så meget omtale og debat. Hvis jeg havde en familiedrevet virksomhed, og offentlige myndigheder sad og tegnede streger omkring byfornyelse og simpelthen slettede min virksomhed, eller mit hjem for den sags skyld, fra den lejede grund og samtidig solgte den hen over hovedet på mig til en helt tredje part som Realdanias. Hvordan pokker skal den almene befolkning så stole på, at de offentlige folkevalgte myndigheder egentlig helt er klar over hvad de selv forvalter. Det er jo Kina-metoder, hvor man kan tvangs-forflytte folk og virksomheder efter forgodt befindende. Jeg må simpelthen måbe med åben mund og polypper.

Jeg tænker her på, det må da være muligt, at foretage en mindre kosmetisk ændring af byfornyelsen, således at byrådsmedlemmerne får Realdanias til eksempelvis eventuelt, at sælge grunden til Værftet og modelere byfornyelsen med en ændring i den kosmetiske Farum-operations-metode, således at Værftet kan blive, hvor det faktisk trives.



Fy Fand` som svenskerne siger.
Fy Fand` som svenskerne siger, det er sku da for dyrt og skørt at flytte et Værft der er stationært. I forhold til at flytte en almenbebyggelse eller erhvervslokaler på papiret fra byfornyelsen, som ikke engang er bygget endnu.

Hvor dum kan personer være som folkevalgte byrådsmedlemmer. Måske har byrådsmedlemmerne kun gået på Handelskole og ikke Teknisk skole i fortiden i tidernes morgen. Eller ville de jo vide at tung materiel og maskinpark er utroligt dyrere og vanskeligere at flytte rundt på end menneskene. De ville også vide at fast dok er sværere og dyrere at flytte en en flydedok. Personlig synes jeg at Værftet er kønt at kigge på, og spadserer jeg en tur på og omkring havneområdet, lurer mine øjne altid på om der er skib i dokken, og glæder mig over at folkene som jobber der, har nok at bestille, så tjener de godt i de perioder der er masser af arbejde. Så bliver deres familier glade og deres børn får nok lidt ekstra legesager ectera.

Men jeg er jo også flasket op med havnen. Som barn når jeg var i Fredericia på skoleferie hos mine bedsteforældre i Bjergegade 61, var jeg flere gange om ugen med min bedstefar på havnen. Jeg var udstyret med en fiskestang og morede mig kosteligt og min bedstefar fik en snak med mændene på havnen. Han var nemlig havnearbejder det meste af hans liv. Det er mange år siden min bedstefar Niels Nielsen døde af kræft, men min lærdom til kærlighed til havne og Værfter som jeg har lært af min bedstefar, kan ikke få mig til at synes at nybygninger eller byfornyelser er kønnere eller skaber mere rigdom til vores by.




Den er der vel ikke mange andre end byrådsmedlemmerne og borgmesteren der tror på.
Man skal jo tænke på at de rige beholder deres rigdomme selv. De køber eller lejer bare større og dyrere boliger og biler og møbler og ting og måske aktier og obligationer og indbetaler mere til deres pensionsopsparinger. De rige er endnu mig bekendt ikke begyndt at bruge Robin Hood-metoder i Danmark og forære lidt overflod til den almene befolkning. Bortset fra de få, der faktisk giver en højere løn til deres ansatte fordi de synes de har gjort en indsats for virksomheden. Og vil de rige så alt andet lige erlægge alle deres indkøb i Fredericia til fordel for vores bys handelsliv, den er der vel ikke mange andre end byrådsmedlemmerne og borgmesteren der tror på. Det skulle være så let og godt for byen og så er det faktisk skidt.

Det blev klart under debatten, at der ingen papirer forefandtes på kommunen omkring byfornyelsen, papirerne omkring dette underlige finurlige byfornyelses-sagsforløb var flyttet til ADP, så kommunens ansvar var væk?????.Det var papirerne også?????.Derfor kan vi ikke læse om købs og salgs (Farum-) metoderne, da det er forretnings-hemmeligheder. Men ellers kan man læse omkring byfornyelsen på kommunens hjemmeside. Gad vide hvad det er vi ikke må se fra ADP omkring ADP` salg til Realdanias køb af Fredericia Skibsværfts lejede grund. En grund de har lejet i ÅÅÅrevis og nu er der sat brenseklodser på?????

Som borger i Fredericia har jeg da set tung materiel på papir og i virkelighedens stationære verden, men godt nok ikke et skibsværft. Og jeg har svært ved at se, at byfornyelsen, som jo endnu er et Fata-morgana, har 110% mulighed for at lykkedes,med eller uden værftet, især når kommunen og et sammentømret byråd har udtænkt dette Wonderlands- Byfornyelse og skjult detaljer i ADP, som borgerne ikke må få indsigt i.

Jeg citerer Borgmester Uffe Steiner for: ”Wonderlands-byfornyelsen skal på sigt, i mange etapper, bygges over år-rækker.” Borgmesteren sagde, ”at det blev det fineste og flotteste varetegn Fredericia by nogensinde ville få og derfor sprang kommunen på, da Realdanias ville sætte penge i byfornyelsen og byen ville aldrig få sådan en chance igen.”




Er Fredericia en chance-by.
–Så er det jeg tænker, er Fredericia en chance-by? Et spille-kasino? Skal vi være et nyt Las Vegas?

Vi mangler plejehjemspladser og aflastningspladser i Fredericia. Kunne der placeres lidt alment byggeri på havnen til dette formål. Der er års ventetid på sådanne pladser i byen. I stedet sender kommunen mellem 50 og 100 SoSu´er om ugen til at hjælpe-pleje min svigermor, som bliver 100 år i år 2016. Fy Fand´ som svenskerne siger, det er sku da et utåleligt ældre-liv.

Og så bekymrer byrådsmedlemmerne sig om byfornyelse og varetegn og og enstående chancer og flytning af et stationært Værft.

*TAK FOR KAFFE*

Ingen kommentarer: